Ingen kan se os bagfra (2016)
"Sprog er identitet. Med sprog fortæller vi de andre, hvem vi er (eller gerne vil være), og de andre definerer og skaber os gennem fortællinger, vi sjældent har magt over. At bruge sproget er derfor i højeste grad en magtudøvelse, og det er den, som Cindy Lynn Brown udforsker i sin både begavede og humoristiske digtsamling.
I fire afdelinger portrætterer hun det moderne menneske og de sproglige relationer, det indgår i - ikke mindst dem, der udspiller sig i det digitale liv. I "Afgrænser" sættes de personlighedstests, mange af os har prøvet på nettet, op mod et herligt vrængende jeg, der definerer sig selv alt andet end sympatisk, og som skamløst fremhæver sine uskønne sider og lufter sin uvilje mod at lade sig underordne en personlighedskategori. Det er højst underholdende.
I "Performance" er Lynn Brown inspireret af sprogfilosoffen J.L. Austins tanker om de såkaldte performativer. Nogle gange er sprog nemlig også en handling, ikke blot et udsagn, f.eks. når vi erklærer noget, undskylder eller tilgiver. Det er også en måde at få magt over andre på, og digtene gennemspiller raffineret, hvordan man kan performe sit liv med performativer.
"Kællingeforskrækket" kredser om den måde, vi skaber os selv og hinanden på gennem de digitale medier. Her kender sproget og magtlysten ingen grænser, når det handler om at skabe den anden i vores eget billede. Særligt har Lynn Brown et godt øje til den måde, vi italesætter køn på, og hun viser, hvordan hverdagssproget flyder over med uappetitlige magtudtryk, der fastholder kønsstereo-typerne.
"Bagateller" afslutter samlingen med tekster om forholdet mellem overflade og dybde, om at blive set og om at være usynlig. For at leve op til den andens forventninger viser jeget altid sin glatte overflade, mens sprækker og bagside holdes borte fra nysgerrige blikke. Tankerne om forholdet mellem sprog og magt er måske ikke nye, men Cindy Lynn Brown evner alligevel at få dem aktualiseret i forhold til, hvordan vi skaber relationer både on- og offline i en senmoderne verden."
- Fyens Stiftstidende
"Cindy Lynn Browns seneste digtsamling ”Ingen kan se os bagfra” har et omslag, der ægger til læsning. Hvert ord er sat fast med pins på en hvid baggrund, et skævt og humoristisk billede på forfatterens møjsommelige arbejde med at fæstne ordene på papir. Cindy Lynn Brown er en af landets ordrigeste digtere. Hos Cindy får man ikke et tyndt hæfte med tredive sider af nogle fine, stramme digte, nej, der er tale om 100-plus-siders-værker med tætskreven tekst og ofte flere digte på hver side. Sådan er det også med ”Ingen kan se os bagfra”, der er inddelt i de fire dele ”Afgrænser”, ”Performance”, ”Kællingeforskrækket” og ”Bagateller”, der på hver sin måde afspejler et subjekt, som spræller for ikke at lade sig definere eller dominere af kulturens dominerende diskurser.
Første del tager udgangspunkt i spørgskemaernes definitionskategorier, der har til formål at simplicere en kompleks virkelighed og personlighed for at få den til at fremstå mindre skræmmende og nemmere håndterbar. I denne del af digtsamlingen er ironien og sarkasmen fremtrædende, og man fornemmer en ægte indignation over de fastlåsende kategoriseringer og den magt, de udøver over mennesker. Ved digtsamlingens fjerde og sidste del er den vrængende sarkasme afløst af en blidere, mere indfølt og indfølende tone, der giver plads til også det undselige, det ligegyldige og forsigtige, og dermed også et håb om, at det er muligt at være til stede i verden som subjekt uden at lade sig indfange og bestemme af de dominerende diskurser. At subjekter således ikke behøver at lade sig spidde og pinne op på en væg i lighed med ordene på forsiden, men godt bare kan få lov at gå rundt og være små og skæve og måske også en lille smule sørgmodige.
Med sit fokus på sprogets magt, og især med sin insisteren på at skubbe og forskyde den magt, placerer Cindy Lynn Browns seneste digtsamling sig i fin forlængelse af hendes øvrige værker, både hvad angår tematik og form. Og når man vender sidste side og kan se bogen bagfra, står det fine digt på bagsiden og spørger: "Hvad er det modsatte af oliven?" Et spørgsmål, som det kræver mindst en digtsamling at ikke-besvare."
-Litteratursiden
|
|
Digte om afmagt og magtrelationer i sproget. Delt op i fire afsnit:
Afgrænser om personlighedstests, skygger og trangen til at definere hinanden. Performance om handlinger der består af ord. Kællingeforskrækket om trolling, onlinedebatter og andre former for ordveksling. Bagateller om bagatellisering og usynlighed.
Poems about powerrelations in language.
In four chapters: Bordering - on personality tests, shadows and the desire to define each other, Performance - on deeds made of words, Bitch-scared on trolling and online debates, Trifles - on invisibility.
"Når eksistentiel ensomhed er blevet et vilkår, handler det snarere om at finde fællesskaber, end det handler om at skille sig ud. De stereotyper, der bliver præsenteret, er umulige at leve op til, samtidig med at man ikke kan tage afstand til dem. På Ten New Songs hyldede Leonard Cohen verden for, at den ikke er sort/hvid, og det er mennesket heller ikke. Med det in mente kan man ikke hævde, at jeget er et fuldendt opgør og en gennemtrængende afvisning af typerne, for jeget fremstiller heller ikke på nogen måde det hele og mangefacetteret menneske. Det er netop en af bogens begavede pointer."
- Anmeldelse fra Modspor (læs resten her)
|
|
Mute (2013)
Det kunne lyde som en traditionel dansk roman om det meget traditionelle, nære liv, men forfatterne, for der er to af dem Anders Vægter Nielsen og Cindy Lynn Brown – har grebet emnet radikalt anderledes an. ”Mute” er skrevet i 3. person, og i en tæt vekslen mellem virkeligheden oplevet fra Richards og fra Benediktes synsvinkel. (…) af og til er de to synsvinkler synkrone af og til er den ene stemme en anelse foran den anden, især kommer den langsomme Richard bagefter, andre steder bryder de ind i hinanden, snakker i munden på hinanden eller etablerer én forlænget bevidsthedsstrøm. Det er en formmæssig flot måde at vise relationen mellem to mennesker på, vise hvad der egentlig sker i den stadige ocillering mellem nærhed og fjernhed, som vi kalder et parforhold.Romanen hedder ”Mute” og lyden på det TV, som Benedikte skal se Touren på, kommer da heller aldrig til at fungere, hvilket sjovt nok viser sig at fungere på en anden måde, men mute eller lydløs er også den fornemmelse man får som læser, fordi man sjældent ”hører” replikkerne, men i stedet får dem serveret i 3. persons bevisthedsstrømme.
”Mute” er et skarpt lille forsøg på en anden form for realisme.
- Kristeligt Dagblad
Det er alt det sagte og usagte, som den odenseanske forfatterduo Vægter & Brown har skrevet en skarpsindig lille bog om. Det drejer sig ikke om det udvendige, men om det stille drama, der udspiller sig under overfladen af de tilsyneladende ubetydelige ting, karaktererne siger til hinanden. Og ikke mindst om det de tænker om hinanden. Romanens titel lader os forstå, hvad det er, der grundlæggende foregår i kommunikationen. På den ene side er vi nemlig slået med stumhed, når vi meddeler os, for sproget er ofte for fattigt til at udtrykke vores komplekse følelser, og på den anden råber tavsheden, da vi ikke har nogen dybere adgang til den andens indre. Romanen udforsker dette grundvilkår og rummer mange præcise iagttagelser. Det kan godt lyde lidt dystert, men bogen rummer heldigviis en god portion underfundig humor, der kan formidle de mange subtile reflektioner.
- Fyens Stiftstidende
Hos Vægter og Brown bliver dobbeltheden sat på spidsen som eksperiment, idet romanens to hovedpersoner, ægteparret Benedikte og Richard fra starten tildeles hver sin distinkte stemme i romanen. De to stemmer afløser og supplerer hinanden, og undervejs bliver afstanden mellem stemmerne og synsvinkelskiftene mindre og mindre, de to stemmer begynder at afbryde hinanden og give hinanden kortere og kortere taletid, for til sidst i romanen at nærme sig den fuldstændige sammensmeltning.
Bogen fortælles ikke i kapitler, men i faser, der fortæller i hver sin stemning om Benedikte og Richards sommerferie på en campingplads på Fyn sammen med deres to børn, Dylan og Ditte. Der sker mystiske ting i baggrunden, bl.a. dukker der et lig op på stranden, men selve liget og efterforskningen omkring det synes ikke at optage romanen synderligt. Det gør i stedet de nære ting, de tanker parret gør sig, den måde, deres tanker fletter sig ind i hinanden og kommenterer hinanden på, kort sagt handler det i bund og grund om kommunikation og samspil mellem nærtstående familiemedlemmer. Det kan også sagtens være, at der måske, måske ikke på et tidspunkt er en, der bliver væk. Helt sikkert er der en skarp og underholdende scene med en flåt, der bidder sig fast på et meget uvelkomment sted, og hvordan det går med det, skal ikke røbes her. Det skal læses.
- Litteratursiden
"Meget fine billede-tanke-sceneskift sikkert ført igennem, psykologiske minibevægelser, der ikke virker påført, men subtilt by showing, not by saying. Suverænt organisk, fordi det strømmer ud fra bogens egen mikrofon, indlagt implicit. (…) Her i MUTE tages feberen på de konventioner, der fører til den luksuskummer. Den kage, vi alle mere eller mindre står i og bager med på. Tomheden, som igen skrives frem i personernes gøren og rutiner og utroligt tæt på den totale genstandsgørelse af den anden. Det sidste forudsætter det første. Sproget er præcist. Analyserne, der kan hives ud af personernes manøvrer er præcise."
-Knudsteffen.blogspot
"
Bogen falder i seks såkaldte faser, seks tableauer kunne man også sige, seks nogenlunde stillestående dage på en campingplads på Fyn, hvor romanens fire hovedpersoner holder ferie i en lejet hytte. Teksten er hele vejen igennem fortalt i tredje person af en fortæller, som skiftevis har Richards og Benedictes perspektiv. Det er en stille, stilsikker fortælling, hvor der sker almindelige ferieting. Men der dukker også et lig op på stranden en af dagene. En mand i tresserne. Er han myrdet? Handlingen er nu ikke det vigtige. Det interessante ved bogen er reflektionerne over hverdagslivet, de to forskellige, men uløseligt forbundne perspektiver på den fælles hverdag. Kommunikationen og ikke-kommunikationen mellem de to voksne i familien. Magt, fortrydelser og kærlighed."
- Lystens Vaerk
”Mute” er blevet til i et tæt samarbejde mellem to forfattere, et fænomen man ikke ofte støder på i moderne litteratur udenfor krimigenren. ”Mute” er en hverdagsskildring der foregår i seks faser. Man følger et ægtepar, der skiftevis fortæller fra en indre synsvinkel, mens de er på campingferie på Fyns Hoved med deres børn tvillingerne Ditte og Dylan. ”Mute” handler bl.a. om kærlighed, kommunikation, misforståelser og forsoning. Det er en samtidsroman og en psykologisk roman, men den rummer samtidig et mysterium.
-Magisterbladet
|
|
Roman. Skrevet sammen med Anders Vægter Nielsen.
Et par på ferie skiftes til at fortælle og afbryde hinanden, gradvist smelter to stemmer sammen til en.
Novel. Co-written with Anders Vægter Nielsen.
A couple on vacation take turns narrating and interrupting each other, gradually two voices melt into one.
Oplæsning fra Mute
|
|
Rigtige børn vokser - ikke op i forbifarten (2011)
"
Cindy Lynn Brown administrerer indignation med en god portion humor og ironi og masser af sproglig energi og fantasi."
- Berlingske
"fræsende", "herlig" og "generøst fyldt ud af fantastiske orddrøn og snørkler"
-
Fyens Stiftstidende
"
Cindy Lynn Browns digte giver sig ikke til kende som endegyldige skønheder, men som frodigt voksende tilfældigheder af groteske sammentræf, fornyende billedsprog og en stædigt insisterende vilje til aldrig at lade sig låse fast som absolutte udsagn. For når alting er sagt, kan man altid sige mere.
Oprøret mod det fasttømrede og det endegyldige afspejler sig i samlingens konstante diskussion med identiteten og de identitetsskabende markører."
- Litteratursiden
"Det er sagt om generationen, der voksede op i 70´erne, at de er den mest magelige og holdningsløse, man længe har set. De er voksne nu, og hvad er det så for et liv, de lever, når de hverken laver revolution eller fører krig? De vender bøffer på Weberen, bor smukt, er velorienterede og har moral. Voksenlivet efter 2000 er i gennemsnit karakteriseret ved at indeholde vældig mange hverdagsstationer i både overført og konkret forstand. Det er denne mængde af tilværelseselementer og navigationen i dem, Cindy Lynn Browns bog handler om. RBVIOIFs centrale motiv er Du´et i betydningen almen-mennesket og dets fortsatte opretholdelse af liv, forstået både biologisk og eksistentielt. Som helhed danner disse ord et adækvat og genkendeligt samtidsbillede. Sproget i bogen holder sig ikke for fint til ord som villavej og Facebook, men optræder med stilistisk værdighed, fordi det undgår at falde sammen i såvel fordømmelse som besyngelse. Konstateringen fungerer lyrisk."
-Sneppenet
"Vuggende og suggererende - at gå på opdagelse i tidsskrifter. Stilen får mig til at tænke på Inger Christensen."
-
Lektørudtalelse
|
|
Hvordan navigerer vi mellem de mange stemmer, der konstant fortæller os, hvordan vi skal leve. Teksterne har alle titler fra medier og er flerstemmige. Stemmer fra medier og myndigheder afbryder konstant hinanden og glider i et langt flow ind og ud af hinanden.
Poems on how we navigate among the many voices perpetually telling us how to live. Voices from media and authorities etc. All texts have titles from the media and are polyphonic. The various voices interrupt each other and slide in and out in one long flow.
Essay Criticism of the superficiality and banality of the modern world
from the book Tropizmi, Litteris, by Darija Zilic, Zagreb, 2017
|
|
Ildebefindende (2010)
”De stramme spilleregler er en udfordring til den sproglige opfindsomhed. Fantasien og de ynglende associationer er forfatterens styrker.”
- Berlingske Tidende
”Cindy Lynn Browns digte er kosmopolitiske og bredtfavnende og med en mening om vores måde at leve på. Digtene veksler fint mellem det sansede poetiske og de konkrete virkelighedsnære billeder. Er man til de klassiske beat-generations digtere vil man ikke skuffes over Cindy Lynn Browns lyrik.”
- Lektørudtalelsen
”Bogformatet er længere i bredden end i højden, hvilket giver et fint spillerum for Cindy Lynn Browns lange sætninger/vers.
Hvis man godt kan lide humor, er der masser at hente hos Cindy Lynn Brown, bl.a. følgende træffer:
"der er tidspunkter/hvor det er upassende at onanere/og andre/hvor overvægt er langt mere upassende"
Men der er også plads til punchlines til eftertænksomheden:
"vi har kun et udråbstegn at bruge hver især/placér det med omhu/efter din mest uerstattelige sætning"
- Litteratursiden |
|
En digt-spiral der bevæger sig udad gennem et menneskes vilkår:
Body, Mind, Family, Knowledge, Politics & Art
A poetry spiral movong outwards to the human condition:
Body, Mind, Family, Knowledge, Politics & Art
|
|
