Ingen kan se os bagfra, 2016

Ingen kan se os bagfra er digte om magtrelationer i vores sprog og mellem mennesker. 

Fyens Stiftstidende:  
"Sprog er identitet. Med sprog fortæller vi de andre, hvem vi er (eller gerne vil være), og de andre definerer og skaber os gennem fortællinger, vi sjældent har magt over. At bruge sproget er derfor i højeste grad en magtudøvelse, og det er den, som Cindy Lynn Brown udforsker i sin både begavede og humoristiske digtsamling.
I fire afdelinger portrætterer hun det moderne menneske og de sproglige relationer, det indgår i - ikke mindst dem, der udspiller sig i det digitale liv. I "Afgrænser" sættes de personlighedstests, mange af os har prøvet på nettet, op mod et herligt vrængende jeg, der definerer sig selv alt andet end sympatisk, og som skamløst fremhæver sine uskønne sider og lufter sin uvilje mod at lade sig underordne en personlighedskategori. Det er højst underholdende. I "Performance" er Lynn Brown inspireret af sprogfilosoffen J.L. Austins tanker om de såkaldte performativer. Nogle gange er sprog nemlig også en handling, ikke blot et udsagn, f.eks. når vi erklærer noget, undskylder eller tilgiver. Det er også en måde at få magt over andre på, og digtene gennemspiller raffineret, hvordan man kan performe sit liv med performativer. "Kællingeforskrækket" kredser om den måde, vi skaber os selv og hinanden på gennem de digitale medier. Her kender sproget og magtlysten ingen grænser, når det handler om at skabe den anden i vores eget billede. Særligt har Lynn Brown et godt øje til den måde, vi italesætter køn på, og hun viser, hvordan hverdagssproget flyder over med uappetitlige magtudtryk, der fastholder kønsstereo-typerne. "Bagateller" afslutter samlingen med tekster om forholdet mellem overflade og dybde, om at blive set og om at være usynlig. For at leve op til den andens forventninger viser jeget altid sin glatte overflade, mens sprækker og bagside holdes borte fra nysgerrige blikke. Tankerne om forholdet mellem sprog og magt er måske ikke nye, men Cindy Lynn Brown evner alligevel at få dem aktualiseret i forhold til, hvordan vi skaber relationer både on- og offline i en senmoderne verden."
 
Litteratursiden:
"Cindy Lynn Browns seneste digtsamling ”Ingen kan se os bagfra” har et omslag, der ægger til læsning. Hvert ord er sat fast med pins på en hvid baggrund, et skævt og humoristisk billede på forfatterens møjsommelige arbejde med at fæstne ordene på papir. Cindy Lynn Brown er en af landets ordrigeste digtere. Hos Cindy får man ikke et tyndt hæfte med tredive sider af nogle fine, stramme digte, nej, der er tale om 100-plus-siders-værker med tætskreven tekst og ofte flere digte på hver side. Sådan er det også med ”Ingen kan se os bagfra”, der er inddelt i de fire dele ”Afgrænser”, ”Performance”, ”Kællingeforskrækket” og ”Bagateller”, der på hver sin måde afspejler et subjekt, som spræller for ikke at lade sig definere eller dominere af kulturens dominerende diskurser.
Første del tager udgangspunkt i spørgskemaernes definitionskategorier, der har til formål at simplicere en kompleks virkelighed og personlighed for at få den til at fremstå mindre skræmmende og nemmere håndterbar. I denne del af digtsamlingen er ironien og sarkasmen fremtrædende, og man fornemmer en ægte indignation over de fastlåsende kategoriseringer og den magt, de udøver over mennesker. Ved digtsamlingens fjerde og sidste del er den vrængende sarkasme afløst af en blidere, mere indfølt og indfølende tone, der giver plads til også det undselige, det ligegyldige og forsigtige, og dermed også et håb om, at det er muligt at være til stede i verden som subjekt uden at lade sig indfange og bestemme af de dominerende diskurser. At subjekter således ikke behøver at lade sig spidde og pinne op på en væg i lighed med ordene på forsiden, men godt bare kan få lov at gå rundt og være små og skæve og måske også en lille smule sørgmodige.
Med sit fokus på sprogets magt, og især med sin insisteren på at skubbe og forskyde den magt, placerer Cindy Lynn Browns seneste digtsamling sig i fin forlængelse af hendes øvrige værker, både hvad angår tematik og form. Og når man vender sidste side og kan se bogen bagfra, står det fine digt på bagsiden og spørger: "Hvad er det modsatte af oliven?" Et spørgsmål, som det kræver mindst en digtsamling at ikke-besvare."